Bevaring af sommerfugle på Strandegård og Feddet
….
Butterfly Conservation Denmark og Strandegård Gods har med støttet af Den Danske Naturfond iværksat et langsigtet bevaringsprojekt på Strandegård og Feddet.
I projektet arbejdes der for at sikre optimale forhold for sommerfuglene på et 500 hektar stort areal. Bevarelse af sårbare naturtyper og de sjældne og sårbare arter kræver nemlig god plads og store sammenhængende naturarealer.
For sommerfuglene og deres værtsplanter er aktiviteter som slid, tramp og anden mekanisk påvirkning af jordbunden livsvigtig, da det giver lys, luft og varme til jordbunden. Derfor afgræsses arealerne med store drøvtyggere som gennem deres aktiviteter og adfærd, opretholder og øger naturværdien af de åbne græsarealer i området. Samtidig genskabes et robust landskab, der fungerer som en CO2-optager og modstår den globale opvarmning.
Kasper Nyberg, fotograf og entomolog fra Butterfly Conservation Denmark skriver følgende fra sin seneste tur på Feddet fra juni måned 2023:
“Det var den lange gåtur værd at komme ud på spidsen af Feddet og se de mange sommerfugle af arten Brunlig Perlemorssommerfugl (Boloria selene) svirre rundt over vegetationen. Mere end 70 individer blev det til. Meget glædeligt at arten har gode forekomster på Strandegård og Feddet”
På Strandegård og Feddet arbejdes der sammen med en række partnere strategisk og målrettet på at øge biodiversiteten, beskytte naturen og genoprette økosystemer, alt sammen for at sikre bevarelse af arter og deres levesteder. Vi glæder os til at dele flere positive historier fra dette vigtige arbejde i den kommende tid.
Internationale priser til Feddet Strand Resort
….
Feddet Strand Resort - En af Europas bedste campingpladser.
I midten af januar var CEO Feddet Strand Resort, Kasper Kristensen, Marketingchef Henrik Taaning, og ejer Ivan Reedtz-Thott inviteret til ADAC galla i Stuttgart.
Her blev Feddet Strand Resort kåret til at være en af de allerbedste campingpladser i Europa af flere anerkendte organisationer.
Feddet Strand Resort blev igen tildelt den prestigefyldte pris SUPERPLATZ af ADAC, hvilket er den højeste udmærkelse, en campingplads kan modtage i Europa.
Desuden har Feddet Strand Resort også modtaget hæder fra ANWB, Royal Dutch Touring Club, som har kåret campingpladsen som ERKENDE TOP CAMPING, den højeste udmærkelse i Holland.
Derudover er Feddet Strand Resort også blevet kåret som Danmarks bedste campingplads for 3. gang i træk af ADAC og PiNCAMP's brugere.
Sidst men ikke mindst blev Feddet Strand Resort udnævnt af den engelske avis "The Telegraph" som en af de 20 bedste "value for money" sommerferiedestinationer i Europa.
På Feddet Strand Resort er vi meget stolte over at have modtaget så mange anerkendelser fra forskellige organisationer. Det bekræfter, at vi leverer et produkt af høj kvalitet til vores gæster. Vi glæder os til at byde endnu flere glade gæster velkommen i den kommende sæson.
ADAC = Allgemeiner Deutscher Automobil-Club
** ANWB = Royal Dutch Touring Club
*** PiNCAMP er en booking app til campingpladser i Europa.
Nyt naturplejeprojekt på Strandegård og Feddet
….
Ejer af Strandegård Ivan Reedtz-Thott og virksomheden “Det Gamle Land” ved Peer Ravn har i snart 4 år arbejdet sammen om naturplejen på Strandegård og Feddet. I alt afgræsses og plejes over 500 ha enge, strandenge og skov på ejendommen med Galloway kvæg og Exmoor heste.
Arbejdet med at genoprette, udvikle og forbedre naturen på de tidligere landbrugsarealer på Feddet og Strandegård er højt prioriteret og fortsætter i den kommende tid med flere nye tiltag.
I foråret 2021 blev 114 ha landbrugsjord på Feddet permanent ekstensiveret og efterfølgende omlagt til natur. I løbet af foråret vil der på dette og andre arealer blive anlagt flere søer for at give vand til dyrene og forbedre forholdene for padder.
Formålet er at støtte arter, der er udpeget som særlig beskyttelseskrævende i henhold til EU-Habitatdirektivets bilag II og IV, som stor vandsalamander, spidssnudet frø og springfrø.
Projektet finansieres af Den Danske Naturfond og er en del af et større projekt rettet mod at sikre bestande af sårbare og truede padder og krybdyr, samt sjældne sommerfugle og andre insekter på Strandegårds arealer på Feddet og Sivet.
Naturplejeprojektet vil blive gennemført i de nyetablerede folde, hvor der foregår ekstensiv helårsafgræsning med kvæg og heste.
Udover at medvirke til at sikre paddebestandene gunstig bevaringsstatus, vil anlæggelse af de nye søer også være berigende for den generelle biodiversitet.
Særligt arter ynglende arter som rødben, dobbeltbekkasin og vibe vil kunne have fordel af projektet, men også de mange trækkende vadefugle vil blive begunstiget.
15. Juni Fondens Naturpris 2021 til Ivan Reedtz-Thott
….
I 2021 modtog Ivan Reedtz-Thott, ejer af Strandegård og Feddet, 15. Juni Fondens Naturpris – en pris på 200.000 kr. som en markering af en ekstraordinær og målrettet indsats for naturen på Præstø Fed.
Det er ikke hver dag, at man ser et privat initiativ i denne skala: På det store naturområde mellem Faxe Ladeplads og Feddet har Ivan Reedtz-Thott sat gang i et af landets største helårsgræsningsprojekter på privat jord. Det handler ikke kun om naturpleje, men om reel naturgenopretning..
Helårsgræsningen understøtter en lang række lysåbne naturtyper, som mange steder i Danmark er truet af tilgroning og tidligere tiders opdyrkning. Samtidig gavner projektet både planter, insekter, padder og krybdyr – herunder sjældne og sårbare arter, som ellers har haft trange kår.
Området er allerede beskyttet som Natura 2000 og omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3, og de indsatser, der gøres her, bidrager ikke blot lokalt – men også til de internationale forpligtelser Danmark har overfor naturen.
Ivan Reedtz-Thott driver også Feddet Strand Resort – en moderne og højt profileret campingplads med feriehuse, strandbar, naturaktiviteter og gæster året rundt. Gennem resortets formidling får tusindvis af besøgende hvert år mulighed for at opleve og lære om det unikke naturområde, som arbejdet har været med til at genskabe.
Oplev naturen på Strandegård og Feddet – 1300 hektar skønne naturoplevelser.
It all begins with an idea.
Velkommen til Strandegård og Feddet – et af Sjællands mest storslåede naturområder, hvor du og din familie kan opleve naturens ro, dyreliv og skiftende årstider tæt på.
Fra Faxe Ladeplads i nord til Feddet halvøen i syd strækker området sig over hele 1300 hektar med skov, strand, hede og åbne landskaber. Midt i det hele finder du Feddet Strand Resort, vores prisbelønnede feriested, kåret som Danmarks bedste campingplads tre år i træk – og et ideelt udgangspunkt for naturoplevelser.
På Strandegård driver vi økologisk landbrug, og i sæsonen åbner vi op for pluk-selv:
– I sensommeren modnes æblerne og pærer i frugthaven.
– Og i august bugner vores økologiske blåbærplantage på Feddet med mørkeblå bær fulde af smag og antioxidanter.
Eller tag på opdagelse i vores store skovområder. I Strandegård Dyrehavekan du vandre blandt flere hundrede år gamle egetræer og opleve det særlige lys, der filtreres ned gennem trækronerne.
På Feddet venter Sjællands største fredede hede – et unikt landskab med klokkelyng, enebærbuske og sjældne fuglearter. Halvøen er en del af et stort EU-fuglebeskyttelsesområde, der strækker sig hele vejen fra Præstø Fjord til Møn. For at pleje naturen og sikre artsrigdommen, afgræsses områderne nænsomt af heste og køer.
Vi gør os umage for at bevare området som et sted, hvor naturen har forrang og dyrene trives. Derfor er Strandegård og Feddet så vidt muligt bilfrie zoner, hvor du frit kan færdes til fods eller på cykel ad de mange stier og skovveje.
Du vil ofte møde vores græssende dyr i landskabet – de er fredelige, men husk at holde afstand, især til kalve og føl. Og vær venlig ikke at fodre dyrene – det er bedst for dem.
Strandegård og Feddet er hjem for både dyr, planter – og dig som gæst. Den natur, du færdes i, er både enestående og sårbar. Derfor beder vi dig hjælpe os med at bevare den ved at:
– tage dit affald med
– respektere skilte og afmærkninger
– og huske, at naturbeskyttelseslovens §22 gælder i hele området.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i naturen – året rundt.
Sjællands største økologiske blåbær plantage
It all begins with an idea.
Blåbær med smag af sommer – midt i den vilde natur
På Feddet finder du en af Sjællands største og eneste økologiske blåbærplantager. Her vokser omkring 3.500 blåbærbuske i den friske havluft og rene natur. Alle buskene er af den amerikanske sort, som er kendt for sine store, lyseblå bær med sprødt, sødt og saftigt frugtkød.
Blåbærsæsonen på Feddet er lang – typisk fra slutningen af juli til slutningen af september (uge 30–38). Det skyldes, at plantagen rummer flere forskellige sorter, som modner i etaper hen over sensommeren. Det giver mulighed for både tidlig og sen plukning – og for friske bær gennem hele sæsonen.
Blåbær er kendt for deres høje indhold af antioxidanter og regnes blandt verdens sundeste fødevarer. En håndfuld om dagen kan være et godt bidrag til både velvære og sundhed – og de smager fantastisk!
Hvert år inviterer Feddet til pluk-selv, hvor besøgende kan plukke egne bær. Bærrene kan nydes friske, på køl i op til tre uger – eller gemmes i fryseren i op til et år.
Mange vælger at kombinere blåbærplukning med en udflugt i det naturskønne område. Plantagen ligger tæt på strand, skov og vandrestier. Feddet Strand Resort byder desuden på café, ishus og restaurant – så man kan nyde både smag, natur og sommerstemning på én gang.
Minister på kontrolbesøg på Strandegård
It all begins with an idea.
It all begins with an idea. Maybe you want to launch a business. Maybe you want to turn a hobby into something more. Or maybe you have a creative project to share with the world. Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.
Don’t worry about sounding professional. Sound like you. There are over 1.5 billion websites out there, but your story is what’s going to separate this one from the rest. If you read the words back and don’t hear your own voice in your head, that’s a good sign you still have more work to do.
Be clear, be confident and don’t overthink it. The beauty of your story is that it’s gØkologikontrollen er vigtig, pointerede miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, da han var med på Landbrugsstyrelsens årlige uanmeldte økologikontrol på Strandegård. Fem pct. af økologikontrollerne er uanmeldte. De er vigtige, fordi de garanterer, at dét, kontrollørerne ser, er i overensstemmelse med virkeligheden. Derfor er de uanmeldte kontrolbesøg mange penge værd for økologien. Det er anden gang inden for få år, at Strandegård får besøg af folketingets politikere i forbindelse med den årlige økologikontrol. Det er meget positivt, at opleve så stor interesse fra politikerene, var både Landbrugsstyrelsen's kontrollør Anni Dahl Poulsen og driftsleder på Strandegård, Bent Ole Jensen enige om. På turen rundt på ejendommen fik Jakob Ellemann-Jensen bla. fremvist Strandegårds besætning af får. Strandegårds fårebesætning er på over 400 moderfår, de passes af hyrde Kim Samson. Fårene afgræsser Feddets store naturområdet samt gårdens kløvermarker. Når jeg rejser rundt i udlandet, og forklarer at det er staten der garanterer for de økologiske produkters ægthed, og lovpriser vores produkter, så er det rart, at jeg faktisk med egne øjne har set, hvad jeg fortæller om,” sagde Jakob Ellemann-Jensen. Strandegård blev omlagt til økologi i år 2000. Gårdens landbrugsareal er 508 ha, heraf er 230 ha naturarealer som plejes af gårdens 40 skotske højlandskvæg samt 400 moderfår. Gårdens planteavl består af vinterrug, hvede, raps samt havre, ærter og hestebønner. Der dyrkes også blåbær, kirsebær, æbler og pærer til selvpluk. Udover at gården drives økologisk er dyreholdet godkendt af Dyrenes Beskyttelse.oing to continue to evolve and your site can evolve with it. Your goal should be to make it feel right for right now. Later will take care of itself. It always does.
Naturlig hydrologi på Feddets strandenge
….
De naturlige vandstandsforhold er blevet genskabt på strandengene der ligger på Feddets sydspids. Strandengene er en del af Natura 2000-området »Havet og Kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund«. Området indeholder mere end 5 % af hele Danmarks strandengsareal, og er internationalt vigtigt for mange arter af ande- og vadefugle. Strandengene er gennem tiderne blevet drænet, og der er bygget diger og afvandingskanaler, som hæmmer de naturlige oversvømmelser og dermed saltvandets påvirkning af engene. Projektet har til formål at genskabe de naturlige oversvømmelser, således at saltvandet fra Præstø Fjord dækker strandengene ved højvande. Målet er at strandengene jævnligt oversvømmes - og på den måde fortsat kan være levested for de særlige planter, der kan leve med et højt saltindhold i jorden. Saltvandets adgang til større arealer på Feddet er sket ved at fjerne de gamle diger og jordvolde og ved at lukke grøfter. En del af opgaven i forbindelse med genopretning af de våde strandenge har været at sikre de bagvedliggende områder for oversvømmelser. Dette er opnået ved at etablere et nyt dige samt højvandssluse ved projektets nordlige afgrænsning. Det er Faxe Kommune og Strandegård Gods, der i samarbejde står for projektet, som er finansieret af NaturErhvervsstyrelsen; 75 procent kommer fra EU, 25 procent kommer fra Miljø- og Fødevareministeriet.
Stormflod og højvande på Feddet
….
Den 4. januar 2017 oplevede Feddet en af de kraftigste stormfloder i nyere tid. Vandstanden i Faxe Bugt blev målt til 1,7 meter over dagligt vande, hvilket medførte oversvømmelse i store dele af Sydøstsjælland.
Heldigvis var vinden næsten stilnet af, da vandstanden nåede sit højeste niveau ved midnat. Det betød, at Feddet og de øvrige kystnære områder langs Sjællands østkyst slap uden alvorlige skader på bygninger eller materiel.
Stormfloden står i kontrast til hændelsen den 12. november 1872, hvor vejrliget var langt mere voldsomt. En avis beskrev efterfølgende, hvordan Feddet under stormfloden blev til en ø, da vandet trængte ind over halvøen syd for Strandegård. Flere familier blev hjemløse, og Fedgården, som ligger midt på Feddet, led skade på bygningerne. På strækningen mellem Faxe Ladeplads og Feddet blev der registreret 24 strandede eller forliste skibe. Efter stormfloden i 1872 blev der iværksat en landsindsamling, som sikrede erstatning til dem, der havde lidt tab.
I 2017 trak vandet sig hurtigt tilbage og var allerede den 5. januar om eftermiddagen næsten på normalt niveau igen. For beboere og lodsejere i området var det en lettelse, at konsekvenserne blev væsentligt mindre end ved tidligere hændelser.
Begivenheden illustrerer, hvor udsatte lavtliggende kystområder som Feddet er ved ekstreme vejrforhold og understreger vigtigheden af at følge udviklingen i klima og kystbeskyttelse tæt.