Strandegård og Feddet rummer 22 seværdigheder - fra bronzealderhøje og kystbefæstninger til fugletårne, shelters og økologiske plantager. Numrene følger oversigtskortet over området.
Hent oversigtskortet (PDF)Varden mindes Jens Munk, der i 1619 sejlede ud for Christian IV for at finde Nordvestpassagen. Kun Munk og to mand overlevede den iskolde overvintring ved Hudson Bay og nåede hjem til Bergen.
Sagnet siger, at en mægtig søkonge ligger begravet i den største høj, mens hans hest og skat hviler i en anden. Højene stod synligt i landskabet som tegn på magt - i dag et vidnesbyrd om fortidens liv og tro.
Halvvejs mellem Dyrehaven og Strandegård ligger resterne af et forsvarsværk fra omkring år 1800, der skulle beskytte indsejlingen til Præstø mod angreb fra søsiden. Volde og grøfter ses tydeligt endnu.
Pluk aromatiske, sødmefyldte æbler fra sidst i august til efterårsferien, og pres din egen æblejuice.
Strandegård ligger lige nord for Feddet smukt omgivet af marker, hav, fjord og levende hegn. Gården kan føres tilbage til 1600-tallet, hvor området var kronejord. Siden 1731 har Strandegård og Feddet været i familien Reedtz-Thotts eje.
Pluk selv økologiske jordbær, blomster og andre af sæsonens frugt og grønt i Strandegårds urtehave.
Tæt på stranden ligger et shelter med bordbænke og muldtoilet. Gratis efter først til mølle. Scan QR-koden på skiltet for at overnatte eller bruge pladsen for dagen.
Lige nord for campingpladsen kan hunden løbe frit, hvis den er venlig over for andre hunde.
Nyistandsat feriebygning direkte ved stranden, med plads til 70 børn og 16 voksne. Udlejes gennem Feddet Strand Resort.
Rejst i 1928 til minde om Otto Reedtz-Thott, tidligere ejer af Gavnø, Strandegård og Feddet, der boede størstedelen af sit liv på Fedgården.
Et ensomt pumpehus fra 1956, der afvandede landet bag diget. Ved stormfloden i 2023 brød diget her - et minde om, hvor sårbart det lave landskab er over for ekstremt vejr.
Udstillinger og billeder om livet og naturen ved Præstø Fjord. Indtil midten af 1900-tallet boede her en fiskerfamilie, der levede af at fiske gedde og aborre i fjorden.
To af Feddets oprindelige tre fyr står endnu - et på stranden, et ved premiumhytterne. Slukket i 2003 minder de om tiden før GPS og moderne navigation.
Steder langs fjorden, der er åbne for alle. Ved havnen ligger tre shelters og en bålhytte. Flere oplevelser sydpå langs stier og strand.
En af Danmarks største økologiske blåbærplantager. Sæsonen er lang - ofte fra sidste weekend i juli til udgangen af september. I sensommeren bugner plantagen af store, velsmagende bær. Nemme at plukke for både børn og voksne.
Smukt ud til Præstø Fjord lå i mange år områdets eneste træbevoksning. Nyd udsigten fra bordbænkesættet mellem strandkanten og de vejrbidte skovfyr.
Halvøens store avlsgård midt på Feddet, anlagt i 1800-tallet til fåreavl. I dag bolig, mens laden bruges til aktiviteter for Feddet Strand Resort.
Gravsted for baron Otto Reedtz-Thott (1872-1927) og hans to hustruer. Med båden Nurdug II vandt han Danmarks første OL-medalje i sejlsport - sølv ved OL 1912.
Et af Sjællands største naturplejeområder, næsten 400 ha, hvor naturen har første prioritet. Oplev det rige fugleliv og se fredelige Galloway-køer og Exmoor-ponyer græsse. Færdes gennem de selvlukkende låger i hegnet fra kyst til kyst.
På Feddets sydspids med udsigt over Præstø Fjord. Se ynglende vandfugle forår og sommer og trækkende ænder og gæs efterår og vinter. Feddet er en del af et stort fuglebeskyttelsesområde.
Vigtigt levested for ande- og vadefugle og sjældne planter, beskyttet af Natura 2000. Yderste del af Feddet bør ikke betrædes fra april til midt i juli.
Resterne af en vindrose fra omkring år 1900, der pumpede vand fra de laveste arealer. Ude af drift siden 1920'erne - i dag et skulpturelt minde om kampen for at opdyrke strandengene.
Gamle egetræer og åbne sletter. På en stejl klint med vid udsigt over havet ligger fire gravhøje og en langdysse fra bonde- og bronzealderen.
Feddets ege- og bøgeskov blev afbrændt under svenskekrigene 1658-60, hvorefter hedelyngen overtog den sandede jord. Fredet i 1973 og afgræsset af heste og køer, så den ikke gror til igen.
Anlagt til udskibning af brænde og siden kugleflint fra Feddet (1920-1960). I dag lystbådehavn og udflugtsmål - og et yndet sted for kitesurfere, når vinden står i vest.
Under stormfloden i oktober 2023 brød havet gennem diget. Digebruddet genskabte et vigtigt yngle- og rasteområde for sjældne vandfugle som klyde, skeand og dværgterne. Den nye naturtilstand gavner også den sjældne brakvandsgedde, der gyder i de lavvandede områder ved Præstø Fjord og derfor er afhængig af den naturtilstand, som er blevet genskabt ved digebruddet.
På en stejl klint med vid udsigt over havet ligger fire gravhøje og en langdysse. De ældste grave er over 5000 år gamle og fortæller om de første bønder og om bronzealderens folk, der levede og døde her ved kysten.
Dysser er grave fra den tidlige bondestenalder. En dysse består af et gravkammer omgivet af en tæt række store sten - oprindelig dækket af en høj af jord og sten. De døde blev lagt i kammeret med enkelte private ejendele, f.eks. en stridsøkse eller en ravkæde, og ofte nogle lerkar med mad og drikke. De skulle ikke sulte på rejsen til dødsriget.
Gravhøjene stammer fra den tidlige bronzealder. Den døde blev lagt fuldt påklædt i en kiste af en udhulet træstamme eller af stenfliser, med bronzesmykker, våben og personligt udstyr. Over kisten rejste man en høj af græstørv, holdt på plads af sten eller stolper langs kanten.
Da stenalderbønderne byggede deres langdysse, var landet endnu dækket af tæt urskov med kun spredte rydninger til landsbyer og marker. I bronzealderen havde skoven trukket sig tilbage, og landskabet var i stedet præget af store overdrev, hvor bøndernes kreaturer græssede.
Et sagn fortæller, at der ligger en søkonge begravet i den nordligste af gravhøjene, mens hans hest blev lagt i den sydlige. I Troldehøj, der ligger uden for skoven, gemte man søkongens skatte.
Efter kristendommens indførelse var dyssernes og gravhøjenes tid som grave forbi. Herefter blev de i stedet opfattet som boliger for trolde, vætter og sagnfigurer.
Strandegård har modtaget økologisk arealtilskud til at omlægge og drive landbrugsarealerne økologisk. Strandegårds landbrug og frugtplantager har været drevet økologisk siden 1999.
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Formålet med tilskuddet er at øge det økologiske areal i Danmark og derved opnå en række fordele for miljø og biodiversitet. Tilskuddet har medført, at bedriften har kunnet opretholde en økologisk jordbrugsproduktion og sælge økologisk producerede fødevarer.
Strandegårds skovbrug er PEFC-certificeret. PEFC-certificering dokumenterer, at vi tager ansvar for klima og miljø i vores skovarbejde.
PEFC certifikatnr: NC-PEFC/FM-029647-E